Velkommen til en session

Med udgangspunkt i kroppen arbejder vi med det, der fylder i dig.

Jeg møder dig ikke kun med min psykomotoriske faglighed men også med den viden og de erfaringer jeg har fra:

  • Mine øvrige kurser & uddannelser

  • Vækstcenteret - og min daglige kropslige og meditative praksis

  • Mine mange års nysgerrighed på dét at være menneske: kropsligt, psykologisk, relationelt og spirituelt.

Kroppens visdom

Gennem samtale, kropsbehandling og øvelser arbejder jeg sammen med dig i at styrke kroppens kapacitet til at rumme og regulere, så der kan skabes plads til det, der fylder.

Dette kan være psykosomatiske tematikker såsom stress, angst, smerter, søvnproblemer, forkerthedsfølelser, skam, lavt selvværd, udfordringer i relationer samt evnen til at indgå, deltage og navigere i det sociale, relationelle landskab.

Sammen arbejder vi hen imod at lære at mærke og lytte til kroppen og dens signaler. Ved at lære kroppens sprog at kende og begynde at opbygge en relation til den, kan vi opdage den visdom, kroppen bærer på.

Veje vi kan gå sammen…

  • Dialog og refleksion

  • Kropsbehandling

  • Visualiseringsøvelser

  • Tegning

  • Psykomotoriske grundøvelser

  • Kropslige øvelser

  • Arbejde med udgangspunkt i chakrasystemet

  • Energiøvelser

  • Meditative praksisser

Hvad sker der til første session?

Første gang vi mødes, vil vi tale om, hvad der har ført dig til at tage kontakt.

Jeg vil introducere dig til, nogle af mulighederne i vores samarbejde i sessionen. Dette kan inkludere kropslige og/eller meditative øvelser siddende, stående eller liggende. Det kan også udfolde sig som kropsbehandling og løbende reflektoriske spørgsmål og dialog om det, der kommer til stede i dig og din krop.
Kropsbehandlingen er altid fuldt påklædt - og det er godt t at møde op iklædt blødt, bevægeligt tøj.

Efter en session er det ikke unormalt, at der i de efterfølgende timer eller dage opstår tydeligere sansninger fra kroppen, forskellige følelser eller erindringer, der pludselig kommer op til overfalden. Det er ikke forkert. Det er en del af den bevidstgørelsesproces, der sættes i gang, når vi begynder at komme dybere i kontakt med kroppen - og et tegn på, at noget bevæger sig.